Beowulf (Wyatt)/Beowulf 02

From Wikisource
Jump to navigation Jump to search
1310470Beowulf (Wyatt) — Beowulf: II

II.

115Gewāt ðā nēosian,syþðan niht becōm,
hēan hūses,hū hit Hring-Dene
æfter bēor-þegegebūn hæfdon.
Fand þā ðǣr inneæþelinga gedriht
swefan æfter symble;sorge ne cūðon,
120wonsceaft wera.[1]Wiht unhǣlo,
grim ond grǣdig,gearo sōna wæs,
rēoc ond rēþe,ond on raeste genam
þrītig þegna;þanon eft gewāt
hūðe hrēmigtō hām faran,
125mid þǣre wæl-fyllewica nēosan.
Ða wæs on ūhtanmid ǣr-dæge
Grendles guð-cræftgumum undyrne;
þā wæs æfter wistewōp ūp āhafen,
micel morgen-swēg.Mǣre þēoden,
130 æþeling ǣr-gōd,unblīðe sæt,
þolode ðrȳð-swȳðy,þegn-sorge drēah,
syðþan hīe þæs lāðanlāst scēawedon,
wergan gāstes;wæs þæt gewin tō strang,
lāð ond longsum.Næs hit lengra *fyrst, Fol. 133a.
135ac ymb āne nihteft gefremede
morð-beala māreond nō mearn fore
fǣhðe ond fyrene;wæs tō fæst on þām.
Þā wæs ēað-fynde,þe him elles hwǣr
gerūmlīcorræste [sōhte],[2]
140bed æfter būrum,ðā him gebēacnod wæs,
gesægd sōðlīce,sweotolan tācne
heal-ðegnes hete;hēold hyne syðþan
fyr ond fæstor,sē þǣm fēonde ætwand.
Swā rixodeond wið rihte wan
145āna wið eallum,oð þæt īdel stōd
hūsa sēlest.[3]Wæs sēo hwīl micel;
twelf[4] wintra tīdtorn geþolode
wine Scyldinga,[5]wēana gehwelcne,
sīdra sorga;forðam [syðþan][6] wearð
150ylda bearnumundyrne cuð,
gyddum gēomore,þætte Grendel wan
hwīle wið Hrōþgār,hete-nīðas wæg,
fyrene ond fǣhðefela missera,
singale sæce;sibbe ne wolde
155wið manna hwonemægenes Deniga
feorh-bealo feorran,o[7] þingian,
ne þǣr nǣnig witenawēnan þorfte
beorhtre bōtetō banan[8] fohnum.
*[Atol][9] ǣglǣcaēhtende wæs,Fol. 133b.
160deorc dēaþ-scūa,duguþe ond geogoþe,
seomade ond syrede,sin-nihte hēold
mistige mōras;men ne cunnon,
hwyder hel-rūnanhwyrftum scrīþað.
Swā fela fyrenafēond man-cynnes,
165atol ān-gengea,oft gefremede,
heardra hȳnða;Heorot eardode,
sinc-fāge selsweartum nihtum;
nō hē þone gif-stōlgrētan mōste,
māþðum for Metode,ne his myne wisse.[10]
170Þæt wæs wrsec micelwine Scyldinga,
mōdes brecða.Monig oft gesæt
rīce tō rūne,rǣd eahtedon,
hwæt swīð-ferhðumsēlest wǣre
wið fǣr-gryrumtō gefremmanne.
175 Hwīlum hīe gehētonæt hærg-trafum.[11]
wīg-weorþunga,wordum bǣdon,
þæt him gāst-bonagēoce gefremede
wið þēod-þrēaum.Swylc wæs þēaw hyra,
hǣþenra hyht;helle gemundon
180 in mōd-sefan,Metod hīe ne cūþon,
dǣda Dēmend,ne wiston hīe Drihten God,
*ne hīe hūru heofena Helmherian ne cūþon,Fol. 134a.
wuldres Waldend.Wā bið þǣm ðe sceal
þurh slīðne nīðsāwle bescūfan
185 in fȳres fæþm,frōfre ne wēnan,
wihte gewendan;wel bið þǣm þe mōt
æfter dēað-dægeDrihten sēcean,
ond tō Fæder fæþmumfreoðo wilnian.

  1. 120. Sievers ‘wera[s].’
  2. 139. Grein ‘[sōhte]’; Wülcker ‘[rȳmde].’ No gap in MS.
  3. 146—7. Sievers:

    hūsa sēlest(wæs sēo hwīl micel)
    twelf wintra tīd:

  4. 147. MS. ‘·XII·.’
  5. 148. MS. ‘scyldenda’; Thorpe ‘Scyldinga.’
  6. 149. Kemble’s emendation, required for the alliteration; no gap in MS.
  7. 156. MS. ‘fea’; Kemble ‘fēo.’
  8. 158. MS. ‘banū’: Kemble ‘banan.’
  9. 159. MS. defective at corner. Thorpe ‘[Atol]’; Rieger ‘[ac se],’ without a period.
  10. 167—9. Heyne punctuates:

    sweartum nihtum
    (nō hē þone gif-stōlgrētan mōste,
    māþðum for metode,ne his myne wisse);

  11. 175. MS. ‘hrærg’; Grundtvig ‘hærg-.’