Page:A simplified grammar of the Danish language.djvu/39

From Wikisource
Jump to navigation Jump to search
This page has been validated.
verbs.
27

Compound Tenses.

jeg, du, han, hun, har haft, I, etc., have had.
" " " " været, I, etc., have been.
vi, I, de, have, haft, we, etc., have had.
" " " " været, we, etc., have been.
jeg, etc., skal, or vil have, I, etc., shall, or will, have.
" " skal, or vil være, shall, or will be.
vi, etc., skulle, or ville have, we, etc., shall, or will have.
" " skulle, or ville være, shall, or will be.

Potential.

have, may have. være, may be.
(for all persons).

Imperative.

hav du, have thou. vær du, be thou.
haver I, have ye. værer I, be ye.

The other auxiliaries—some of which, as at blive, 'to be,' 'to remain;' at få, 'to be constrained,' 'to get,' may be used in an independent form—are conjugated as follows:

Infinitive. Present Indicative.
Sing. Plur.
at få, to get, jeg, etc., får vi, etc., .
at blive, to be, ... ... bliver ... ... blive.
at skulle, shall, ... ... skal ... ... skulle.
at ville, will, ... ... vil ... ... ville.
at måtte, may, ... ... ... ... .
at kunne, can, ... ... kan ... ... kunne.