Gēata dryhten, gryre-fāhne slōh
incge lāfe,[1] þæt sīo ecg gewāc
brūn on bāne, bāt unswīðor,
þonne his ðīod-cyning þearfe hæfde,
2580bysigum gebǣded. Þā wæs beorges weard
æfter heaðu-swenge on hrēoum mōde,
wearp wæl-fyre; wīde sprungon
hilde-lēoman. Hrēð-sigora ne gealp
gold-wine Gēata; gūð-bill geswāc
2585nacod æt nīðe, swā hyt nō sceolde,
īren ǣr-gōd. Ne wǣs þǣt ēðe sīð,
þǣt se mǣra maga Ecgðēowes
grund-wong þone ofgyfan wolde;
sceolde [ofer] willan[2] wīc eardian
2590elles hwergen, swā *sceal ǣghwylc monFol. 187b.
ālǣtan lǣen-dagas. Næs ðā long tō ðon,
þæt ðā āglǣcean hȳ eft gemētton.
Hyrte hyne hord-weard, hreðer ǣðme wēoll,
nīwan stefne; nearo ðrōwode
2595fȳre befongen, sē ðe ǣr folce wēold.
Nealles him on hēape hand-gesteallan,[3]
æðelinga bearn, ymbe gestōdon
hilde-cystum, ac hȳ on holt bugon
ealdre burgan. Hiora in ānum wēoll
2600sefa wið sorgum; sibb ǣfre ne mæg
wiht onwendan, þām ðe wel þenceð.
Page:Beowulf (Wyatt).djvu/135
Jump to navigation
Jump to search
BEOWULF.
111