Page:Beowulf (Wyatt).djvu/139

From Wikisource
Jump to navigation Jump to search
This page has been proofread, but needs to be validated.
BEOWULF.
115

elne geēode,  þā his āgen w[æs]
glēdum forgrunden.  Þā gēn gūð-cyning
m[ǣrða][1] gemunde,  mægen-strengo slōh
hilde-bille,  þæt hyt on heafolan stōd
2680nīþe genȳded;  Nægling forbærst,
geswāc æt sæcce  sweord Bīowulfes,
*gomol ond grǣg-mǣl.  Him þæt gifeðe ne wæs,Fol. 197.b
þæt him īrenna  ecge mihton
helpan æt hilde;  wæs sīo hond tō strong,
2685sē ðe mēca gehwane,  mīne gefrǣge,
swenge ofersōhte,  þonne hē tō sæcce bær
wǣpen wund[r]um[2] heard;  næs him wihte ðē sēl.
Þā wæs þēod-sceaða  þriddan sīðe,
frēcne fȳr-draca,  fǣhða gemymdig,
2690rǣsde on ðone rōfan,  þā him rūm āgeald,
hāt ond heaðo-grim,  heals ealne ymbefēng
biteran bānum;  hē geblōdegod wearð
sāwul-drīore;  swāt ȳðum wēoll.

XXXVII.

Ðā ic æt þearfe [gefrægn][3]  þeod-cyninges
2695andlongne eorl  ellen cȳðan,
cræft ond cēnðu,  swā him gecynde wæs;
ne hēdde hē þæs heafolan  (ac sīo hand gebarn
mōdiges mannes,  þǣr hē his mǣges[4] healp),

  1. 2678. Kemble’s emendation.
  2. 2687. MS. ‘wundū’; Wülcker ‘wundum.’ Thorpe ‘wundrum’—a convincing emendation; cf. wundrum wrætlīce “Phoenix” 63, wundrum hēah “Wanderer” 98.
  3. 2694. No gap in MS. Kemble’s emendation. See ll. 2484, 2752, etc.
  4. 2698. MS. ‘mægenes’ (so Wülcker); cf. l. 2628 and foot-note. See also l. 2879.
8—2