Page:Beowulf (Wyatt).djvu/38

From Wikisource
Jump to navigation Jump to search
This page has been proofread, but needs to be validated.
14
BEOWULF.

ofer hlēor-ber[g]an,[1]gehroden golde,
305fāh ond fȳr-heard;ferh wearde hēold.
Gūþmōd[2] grummon,guman ōnetton,
sigon ætsomne,oþ þæt hȳ [s]æl timbred,[3]
geatolīc ond gold-fāh,ongyton mihton;
þæt wæs fore-mǣrostfold-būendum
310receda underroderum, on þǣm se rīca bād;
līxte se lēomaofer landa fela.
Him þā hilde-dēor[h]of[4] mōdigra
torht getǣhte,þæt hīe him tō mihton
gegnum gangan;gūð-beorna sum
315wicg gewende,word æfter cwæð:
“Mǣl is mē tō fēran;Fæder al-walda
mid ār-stafumēowic gehealde
sīða gesunde!Ic tō sǣ wille
wið *wrāð werodwearde healdan.”Fol. 137a.


V.

320Strǣt wæs stān-fāh,stīg wīsode
gumum ætgædere.Gūð-byrne scān
heard hond-locen,hring-īren scīr
song in searwum,þā hīe tō sele furðam
in hyra gryre-geatwumgangan cwōmon.

    l. 3170 we find a pret. pi. riodan = ridon, “rode,” of the same ablaut-class, showing the same effect of u-umlaut. Sievers § 376.

  1. 304. MS. ‘hleor beran’; Grein ‘hlēor-beran,’ dat. sg., visor?; Gering ‘hlēor-ber[g]an,’ acc. pl., cheek-guards.
  2. 306. Kemble ‘gūð-mōd[e].
  3. 307. MS. ‘æltimbred’; Grein ‘sæl timbred.’
  4. 312. MS. ‘of,’ in spite of the alliteration.